Klassisk Tegneskole er en lille privat skole, der deler lokaler med Atelier Nynne Savery på Bentzonsvej 54, 2000 Frederiksberg. Skolen er let tilgængelig med de offentlige transportmidler. Nærmeste metro er Axel Møllers Have og busserne 2A samt 4A stopper tæt ved.
Her er et kreativt og inspirerende læringsmiljø, hvor vi både forholder os til klassiske teknikker og eksperimenterer med nye udtryk. Undervisningen er en blanding af overordnede temaer og individuel vejledning.
Sæsonen 24 - 25 starter op igen fra mandag den 12. august.
I den kommende sæson vil vi arbejde med:
Det overordnede årshjul ser således ud:
August - december: Vekselvirkning mellem introduktion til materialer, øvelser og individuelle arbejder.
Fællestema: Linoleumstryk - flerfarvet højtryk introduceres i løbet af efteråret.
Januar - marts: færdiggørelse af værker
April: Vi rammer ind og gør klar til sæsonens elevudstilling
9.- 12. maj: Elevudstilling på tegneskolen. Alle er velkomne
Selv om vi har en cyklus igennem året, er det muligt at tilmelde sig et hold gennem hele sæsonen. Undervisningen tager i vid udstrækning udgangspunkt i eleverne selv, men fællestemaet ligger fast om efteråret.
Vi kører med faste hold, der starter samtidigt med skolernes start og slutter, når skolerne igen går på sommerferie. Alle elever er på klippekortsordning - det betyder reelt, at man kun betaler for den undervisning, man får. Der er løbende tilmelding hele året.
Herudover tilbyder vi en række korte kurser (tidligere ugekurser) i skolernes ferier. Få det hurtige overblik i kalenderen her
Skolen deler lokaler med Atelier Nynne Savery og har desuden indrettet en lille fysisk butik med kreativt håndværk i et hjørne. Her sælger vi varer fra Savery Craft.
Læs mere om faste hold her.
I ferierne tilbydes også korte kurser og workshops.
Desuden har vi elevudstilling i begyndelsen af maj. Se plakater fra tidligere år her
Få det hurtige overblik i kalenderen her